Blomsterbod

Smukke buketter med et strejf af vildskab.

Håndbundne buketter af blomster og grønt fra min egen have i Helsingør. Naturlige, sæsonbetonede og inspireret af den blomstrende have lige udenfor døren.

En lille blomsterbod med rødder i haven

Blomsterboden ligger på Heimdalsvej 31B i Helsingør og er fyldt med buketter bundet af blomster og grønt fra min egen have.

Idéen opstod i vinter, mens jeg så de første frø spire i vindueskarmen og drømte om sommer. Jeg ønskede at skabe noget lille, hyggeligt og lokalt - et sted hvor blomster kunne sprede glæde, og hvor jeg kunne møde mennesker fra nærområdet.

Mine buketter følger sæsonen og haven. Nogle dage er der kun få buketter, andre dage lidt flere. Ingen buketter er helt ens, og det er præcis sådan, jeg kan lide det.

Jeg elsker blomster, der er lidt vilde og fulde af liv. Derfor vil du sjældent finde stramme eller traditionelle buketter her. I stedet finder du blomster med personlighed og et strejf af vildskab 🌸

Priser & bestilling

Blomsterboden er lukket for denne sæson 🌸

Men haven blomstrer heldigvis lidt endnu, og så længe der er blomster at plukke, tager jeg stadig imod bestillinger på buketter.

Små buketter: 145 kr.
Store buketter: 275 kr.

Da alle buketter bindes af det, der blomstrer i haven lige nu, varierer både blomster og udtryk gennem sæsonen.

Du kan bestille via

Betaling sker via MobilePay til 9243 3644. Reservationen er først endeligt bekræftet, når betalingen er modtaget.

Kom med en tur gennem blomsterboden

Mere blomstrende liv i haven?

Blomsterboden er en lille del af BERRY Havedesign.

For bare ét år siden var haven omkring vores hus næsten tom. I dag er den blevet et blomstrende showroom for min passion for haver, blomster og havedesign.

Hvis du drømmer om flere blomster, mere stemning eller hjælp til at få det fulde potentiale frem i din have, tilbyder jeg både havekonsultationer og havedesign.

  • Personlige havekonsultationer i København, Nordsjælland og Helsingør

  • Online konsultationer og havedesign i hele Danmark – og internationalt

  • Hjælp til alt fra små bede og hyggelige hjørner til større haveprojekter